Kære alle HBK medlemmer

Fra Café Mågen vil vi gerne her ved årets udgang, sige stor tak for opbakningen til Caféen på vores havne ø.

Året har for os alle været et meget specielt år – og vi har på Café Mågen nok sjældent haft så store udfordringer, efter at Danmark, sammen med resten af verden blev Corona ramt.
Ser vi ind i fremtiden, er det svært at blive klog på, hvilken vej det går.

Vi på Cafeen holder humøret oppe, blandet andet takket være jer medlemmer – jeres flittige og loyale opbakning, selv nu, i en svær tid, hvor vi igen har fået nye restriktioner ned over os.
Desuden sender vi også en særlig tak til havneøens bestyrelse, som har været flinke til at have os i tankerne. Vi har derudover mødt mange af jer nye medlemmer i caféen – og I er – hver og en altid velkommen hos os, også bare til et hurtigt spørgsmål. Vi gør os umage for at hjælpe, det bedste vi kan.

Det har været rigtig opløftende at se sammenholdet, mærke nærværet og få de mange hyggelige snakke, i en tid, hvor mange af os ser frem til at lyset vender tilbage.
Det har været en god sæson, hvad angår fredagsgrill, lørdagsmenuerne og vi kan se, at vores smørrebrød når endnu længere ud i verden. Vi har mange, der kigger forbi, eller bestiller smørrebrød.
Vi er begyndt at annoncerer lidt i Sydkysten for at udbrede kendskabet til vores spisested – og vores fælles havn.

Også til næste år vil vi forsætte med Dagens ret, og i øvrigt være kreativ for at få forretningen til at kører rundt. Vi glæder os derfor til at se mange af jer, gerne jer alle, kigge forbi i det nye år.
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, sammen ( på afstand) og et for os alle, forhåbentlig lykkebringende nytår med mere lys, på mange måder.

Mh os fra Café Mågen

Permanent link til denne artikel: https://www.hbk-hundige.dk/?p=2143